Sproglige betragtninger

Sproglige betragtninger

Dansk Sprogrevisions blog om sprog, grammatik og retskrivning.


Berlingske apostroffer

SprogOprettet af Lars Christensen 2016-06-15 14:51:57
Berlingskes problem
Avisen Berlingske har et problem med sine apostroffer. Problemet optræder ikke kun i Berlingske, men i stort set samtlige publikationer som er knyttet til koncernen Berlingske Media, herunder Weekendavisen og BT. Berlingske (og Weekendavisen) lægger ikke skjul på at de vægter sproget højt, og især Berlingske deltager ofte i sprogdebatten. Berlingske ser gerne at retskrivningsreglerne forenkles, og især at valgfrihed i forbindelse med de enkelte regler elimineres.

NB! Indlægget indeholder en række tegn som ikke kan gengives her, så derfor er du nødt til at læse indlægget i sin helhed i en pdf-fil.



  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post21

Syv sprogfejl du for alt i verden skal undgå i dit manuskript

SprogOprettet af Lars Christensen 2014-12-09 14:27:37
Læs hovedpointerne i sprogkonsulent og korrekturlæser Lars Christensens foredrag på BogForum 2014, "Syv sprogfejl du for alt i verden skal undgå i dit manuskript".

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post18

Fæle fordanskninger

SprogOprettet af Lars Christensen 2013-10-11 13:15:19
Sproglige lån
På dansk bruger vi en lang række udtryk, som stammer fra andre sprog. Det er som regel engelsk, der fylder mest i vores hverdag ved siden af vores eget sprog, og derfor låner vi et væld af ord og udtryk herfra. Tendensen er ofte meget modepræget, og udtrykkene kommer og går. Især talesproget suger disse udtryk til sig, og mange af dem glider lige så stille ind i vores skriftsprog og bliver med tiden comme il faut. Har man det svært med denne tendens, er man på spanden. Den er kommet for at blive, og der er intet at stille op. Hvis man ikke betragter tendensen som en berigelse af det danske sprog, har man et alvorligt problem, og man vil aldrig kunne nyde en dansk tekst med ro i sindet. And that's how it is.

Tænke ud af boksen
Der er dog nogle meget populære engelske låneudtryk, som ikke fungerer særlig godt på dansk. Mange gange skyldes disharmonien, at oversættelsen er klodset. Kender du det uformelle engelske udtryk think out of the box? (Udtrykket findes også i varianten think outside the box). Udtrykket bruges flittigt på dansk – først og fremmest i talesproget – i den fordanskede form tænke ud af boksen. Den uhyre mundrette oversættelse er klodset på dansk og harmonerer ikke med andre danske faste udtryk, som involverer ud af eller boks (eller evt. kasse, æske, skrin, ramme). På engelsk læner den adverbielle del af udtrykket, out of the box, sig op ad andre lignende udtryk, men på dansk bruger vi ikke ud af boksen på denne måde, og derfor er den fordanskede udgave kunstig i dansksproget kontekst. Alternative bud på en oversættelse af udtrykket kunne være noget a la tænke kreativt/alternativt/ukonventionelt eller gribe noget an på en kreativ/alternativ/ukonventionel måde.

Uanset hvad har udtrykket tænke ud af boksen (og til dels tænke uden for boksen) bidt sig fast i det danske sprog, og bliver vi ved med at bruge det, vil det også udvikle sig til et fast udtryk i vores skriftsprog. Det kan vi ikke ændre på. Udtrykket er endnu ikke optaget i den halvofficielle Danske Ordbog, som normalt er meget progressiv og hurtigt opsnapper denne type meget udbredte udtryk, men jeg er alligevel overbevist om, at der vil gå lang tid, før vi finder tænke ud af boksen der. Jeg har dog før taget fejl.

Fra A til Z
Det kan være vanskeligt at argumentere for, at et udtryk som tænke ud af boksen er uhensigtsmæssigt at bruge på dansk, men i andre tilfælde synes argumenterne at ligge lige til højrebenet. Kender du udtrykket fra A til Z? Udtrykket er optaget i Den Danske Ordbog og har betydningen "fra begyndelse til slutning; helt igennem; grundigt". Der er ingen tvivl om, hvilket sprog udtrykket stammer fra, og der er heller ingen tvivl om, at udtrykket er håbløst på dansk. Prøv at se nærmere på det sidste bogstav i det danske alfabet.

NB! Denne tekst er et bidrag til serien Månedens Skrivetip i Skriveværkstedets nyhedsbrev, oktober 2013.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post14

Vigtige korrekturredskaber

SprogOprettet af Lars Christensen 2013-09-02 14:05:47
Korrekt og officielt sprog
Hvilke ordbøger skal man bruge, når man læser korrektur? Hvornår er et ord eller en staveform officiel? Hvordan afgør man, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert? En professionel korrekturlæsers tre vigtigste opslagsværker er Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog og Håndbog i Nudansk (Politikens Forlag).

Retskrivningsordbogen
Den aktuelle Retskrivningsordbog (4. udgave, udgivet i november 2012) indeholder ca. 64.000 opslagsord og de officielle retskrivningsregler. Alle opslagsord og retskrivningsparagraffer i Retskrivningsordbogen er udtryk for officiel dansk retskrivning. Ordbogen beskriver de enkelte ords ordklasse og bøjningsformer samt i beskedent omfang betydning og eksempler på sammensætninger, som ordet indgår i.

Retskrivningsordbogens største problem er, at den kan være et udtryk for lettere konservativ sprogbrug, idet de enkelte udgaver sjældent revideres (udgivelsesfrekvensen er relativt lav: 1955, 1986, 1996, 2001, 2012). I modsætning til Den Danske Ordbog revideres onlineudgaven af Retskrivningsordbogen ikke løbende, men er identisk med den trykte udgave. Der er dog meget, der tyder på, at Sprognævnet overvejer at ændre denne konservative tilgang og i fremtiden vil opdatere Retskrivningsordbogen langt hyppigere. Du kan læse mere om denne ikke helt problemfrie proces i artiklen "Retskrivningsordbogen i fremtiden – analog eller digital?" i Nyt fra Sprognævnet (2013/1, s. 36-39).

Læs mere om Retskrivningsordbogen 2012 på Dansk Sprognævns website og i Nyt fra Sprognævnet, 2013/1, som er et udvidet temanummer om den nye ordbog.

Retskrivningsordbogen er tilgængelig online – kvit og frit.

Den Danske Ordbog
En grundig ordbog, der gengiver sproget, sådan som det tales og skrives af sprogbrugere. Den Danske Ordbog udkom i seks bind i 2003-2005, og allerede i 2005 begyndte man at udvikle en digital udgave til nettet, som var helt klar i 2009. Ordbogen er naturligvis afstemt med Retskrivningsordbogen, og derfor er indholdet i princippet også udtryk for officiel sprogbrug. De enkelte opslag i Den Danske Ordbog er meget mere omfattende end i Retskrivningsordbogen og er til stor hjælp, når man skal finde ud af, hvordan et ord eller udtryk bliver brugt. Ordbogen beskriver de enkelte ords ordklasse, bøjningsformer, udtale, etymologi, betydning og orddannelser, som ordet indgår i.

På trods af ordbogens officielle karakter tager Den Danske Ordbog også hensyn til uofficiel sprogbrug. I tilfælde af at en uofficiel staveform eller et uofficielt udtryk er meget udbredt blandt sprogbrugere, bliver denne tendens fremhævet i de relevante opslag. Det understreges dog, at der er tale om et uofficielt udtryk ("uofficiel, men meget almindelig form"), og i nogle tilfælde understreges det, at mange betragter et udtryk som ukorrekt sprogbrug ("denne brug regnes af nogle for ukorrekt").

Den Danske Ordbog refererer desuden til KorpusDK i forbindelse med de enkelte opslag for at illustrere, hvordan de pågældende udtryk bruges i skriftsproget. Disse eksempler er uredigerede og er bestemt ikke udtryk for officiel sprogbrug. Læs mere om KorpusDK her.

Selv om Den Danske Ordbog harmonerer med Retskrivningsordbogen, støder man indimellem på uoverensstemmelser mellem de to værker. Ifølge Den Danske Ordbog har substantivet 'tablet' kun én betydning (en pille), mens Retskrivningsordbogen opererer med to betydninger (en pille og en rudimentær computer). I Den Danske Ordbog finder man derimod opslagene 'tavlecomputer' og 'tavle-pc', som ikke er medtaget i Retskrivningsordbogen. I dette tilfælde er Retskrivningsordbogen altså mere progressiv end Den Danske Ordbog.

Ordbogen er tilgængelig online og endda også som app. Det hele er gratis.

Håndbog i Nudansk (Politikens Forlag)
En udvidet og særdeles grundig gennemgang af de officielle retskrivningsregler udarbejdet af de to tunge drenge Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen. Håndbogen er et af de få eksempler på fortolkning og uddybning af de officielle retskrivningsregler, som rent faktisk er til at stole på. Håndbogen består af en lang række artikler i alfabetisk rækkefølge, som tager hånd om stort set alle de problemer, man støder på, hvis man er interesseret i at tale og skrive dansk korrekt. Dansk Sprognævn refererer flittigt til håndbogen, når man spørger dem til råds, f.eks. via deres spørgetelefon.

Håndbogens kommaartikel, som bl.a. indeholder et grundigt kommaleksikon, er det eneste ordentlige bud på en anvendelig gennemgang af de officielle kommaregler. § 45-51 i Retskrivningsordbogen er naturligvis det officielle regelsæt, som man altid bør forholde sig og referere til, men artiklen om komma i Håndbog i Nudansk er et forbandet godt supplement.

6. udgave af Håndbog i Nudansk er netop udkommet (august 2013), og denne udgave harmonerer naturligvis med de aktuelle retskrivningsregler.

Håndbogen er desværre ikke tilgængelig online.

Links

Retskrivningsordbogen

Den Danske Ordbog

Håndbog i Nudansk (Politikens Forlag)

Dansk Sprognævn refererer flittigt til alle tre ovenstående opslagsværker, når de argumenterer for, hvad der er korrekt. På deres website kan man finde en liste over de håndbøger, de anbefaler.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post12

Tekstforfattere

SprogOprettet af Lars Christensen 2011-04-09 15:27:31
Hvad kalder man det arbejde, som en tekstforfatter udfører? I mange tilfælde støder man på det populære, men uheldige udtryk tekstforfatning. Der findes ikke et officielt dansk substantiv, som beskriver dette arbejde. (Der findes i øvrigt heller ikke et officielt dansk substantiv, der beskriver det arbejde, en forfatter udfører, og der er vel ingen sprogbrugere, der i ramme alvor gør brug af udtrykkene forfatning, romanforfatning eller novelleforfatning i denne sammenhæng). Substantivet tekstforfatning er ikke velfungerende, da den sidste del af denne sammensætning i forvejen anvendes som et regulært substantiv på dansk: forfatning. Den sidste del af sammensætningen giver altså anledning til bekymring i konnotativ forstand.

Substantivet tekstforfatteri er ligeledes uofficielt, men den sidste del af denne sammensætning kan trods alt ikke forveksles med et udtryk, der primært anvendes i juridisk regi, og derfor fungerer det bedre end tekstforfatning.

En tredje mulighed er at anvende en sammensætning a la tekstforfatterarbejde, og dette ord er der sådan set ikke noget galt med, ud over at det kan lyde så frygtelig kedeligt og uopfindsomt. Denne sammensætningstype fungerer dog upåklageligt i forbindelse med mange andre fag, f.eks. tømrerarbejde, murerarbejde, snedkerarbejde etc. (Orddannelser, der gør brug af suffiksafledningerne -(n)ing og -i, er ikke velfungerende i disse tilfælde).

Man bør være skeptisk over for tekstforfattere, der insisterer på at anvende udtrykket tekstforfatning. Den sidste del af denne sammensætning gør brug af et substantiv, hvis tilstedeværelse i denne sammenhæng kan skabe sproglig forvirring. Man kan jo blive en anelse nervøs over, hvad tekstforfattere med forkærlighed for dette problematiske udtryk ellers kan finde på at skrive, ikke sandt?

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post0