Sproglige betragtninger

Sproglige betragtninger

Dansk Sprogrevisions blog om sprog, grammatik og retskrivning.


Sætningsled

GrammatikOprettet af Lars Christensen 2011-12-15 11:00:17
Har du styr på sætningsleddene? Det er som tidligere nævnt enormt vigtigt at have styr på ordklasserne, men det er lige så vigtigt at kunne identificere de enkelte sætningsled og at vide, hvilken funktion de har. Hvis du ikke er i stand til at identificere sætningsled, vil du heller ikke være i stand til at sætte komma korrekt. En selvudnævnt kommaekspert har altså et alvorligt forklaringsproblem, hvis han roder med sætningsleddene – eller med ordklasserne for den sags skyld. Det er altså ikke tilstrækkeligt blot at referere til kryds og bolle.

De forskellige sætningsled fremgår af listen herunder, og i den efterfølgende tekst vil de enkelte leds funktion blive illustreret vha. sætningseksempler. De fleste sætningsled omfatter naturligvis en række underkategorier, så i princippet skal du finde mere lagerplads i hukommelsen, end den korte liste herunder synes at gøre krav på, hvis du nærer håb om at gøre indtryk på den sproglige elite. Under alle omstændigheder vil dine argumenter veje tungere i evt. kommadiskussioner, hvis disse syntaktiske udtryk udgør en naturlig del af dit grammatiske vokabularium. Og så skal vi heller ikke glemme, at dit eget sprog på ingen måde vil lide under, at du opnår en større grammatisk indsigt. Sproget længe leve!

Man bør anvende disse 10 sætningsledtyper:

Verbal
Subjekt
Objekt
Prædikativ
Adverbial
Konjunktional
Apposition
(Attributiv)
(Agens)
(Patiens).



(1) Verbal

finit verbumHan spiser chokolade. | Han spiste chokolade. | Han har spist chokolade.

infinit verbumHan har spist chokolade. | Han skal spise chokolade.

komplekst verbal – Han har spist chokolade. | Han kan ikke lade være med at spise chokolade.


(2) Subjekt

formelt subjektDet er ikke sjovt at løbe tør for chokolade.

reelt subjektDet er ikke sjovt at løbe tør for chokolade.

indholdssubjektHun tvang ham til at spise mere chokolade. | Kropsvægten forøges betragteligt i forbindelse med et overdrevet chokoladeindtag.

foreløbigt subjektDet er ikke sjovt at løbe tør for chokolade.


(3) Objekt

direkte objektHun gav ham et stykke chokolade.

indirekte objektHun gav ham et stykke chokolade.


(4) Prædikativ

fast prædikativChokoladen er fantastisk. | Manden bag chokoladen hedder Mogens. | Fødevarestyrelsen fandt chokoladens sukkerindhold livstruende.

frit prædikativChokoladen er et røverkøb, billig og karakterfuld. | Chokoladestykket dukkede blegt og stenhårdt op bagerst i skabet. | Hun fandt et stykke chokolade bagerst i skabet, blegt og stenhårdt.

prædikativ til subjektChokoladen er fantastisk. | Manden bag chokoladen hedder Mogens. | Chokoladen er et røverkøb, billig og karakterfuld.

prædikativ til objektFødevarestyrelsen fandt chokoladens sukkerindhold livstruende. | Køberne kalder manden bag chokoladen Mogens. | Hun fandt et stykke chokolade bagerst i skabet, blegt og stenhårdt.


(5) Adverbial

Hun gemmer chokoladen på den øverste hylde i bryggerset.
| I morgen køber vi en masse chokolade. | Der var meget chokolade tilovers. | Et voldsomt chokoladeindtag kan medføre en temmelig slem mavepine. | Hun skubbede vredt de andre i chokoladekøen til side.

(Sætningsled, som er tilknyttet ordklasserne adverbium og præposition: tidsadverbial, gradsadverbial, præpositionsforbindelse etc.).


(6) Konjunktional

Han spiser chokolade og har lyst til is.
| Hun lagde chokoladen fra sig, fordi hun fik kvalme. | Vi spiser chokolade, indtil vi løber tør.


(7) Apposition

Det internationalt kendte chokoladeprodukt med den velkendte trekantede, aflange emballage, Toblerone, kan nemt brækkes i mindre stykker.
| Chokoladebaren, som deler navn med vores røde naboplanet, Mars, ligger i vindueskarmen.


(8) (Attributiv)

varm chokolade
| god chokolade | bitter chokolade


(9) (Agens)

Jeg køber chokolade.
| Han blev overmandet af chokoladetrang. | Hun skilte sig af med sit chokoladelager.


(10) (Patiens)

Jeg køber chokolade.
| Han blev overmandet af chokoladetrang. | Hun skilte sig af med sit chokoladelager.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post5

Ordklasser

GrammatikOprettet af Lars Christensen 2011-06-28 19:04:49
Fortrolighed med ordklasserne er en sproglig nødvendighed. Hvis du ikke er i stand til at skelne de forskellige ordklasser fra hinanden og dermed bestemme, hvilken ordklasse sætningens enkelte ord tilhører, ser det sort ud rent sprogligt. De enkelte ord udgør sætningens byggesten, og hver enkelt ordklasse varetager en bestemt rolle i sætningen. Hvis du misforstår denne rollefordeling, kan det medføre alvorlige sproglige problemer. Du vil desuden have meget svært ved at forstå, hvorfor du laver sproglige fejl, og det vil derfor være uhyre vanskeligt at komme disse problemer til livs. Du skal have styr på ordklasserne, hvis du vil tale og skrive ordentligt. Hvis du har problemer på dette grundlæggende niveau og ikke har forståelse for de enkelte ordklassers sproglige funktion, vil dit sprog sandsynligvis være mangelfuldt.

Der er 11 ordklasser:

substantiv
artikel
adjektiv
pronomen
numerale
verbum
adverbium
præposition
konjunktion
interjektion
onomatopoietikon.


Antallet af ordklasser kan diskuteres. Nogle sprogfolk betragter ikke onomatopoietika som en selvstændig ordklasse, men derimod som en kategori under interjektionerne. Andre sprogfolk insisterer på at anvende en selvstændig ordklasse under navnet tiltaleord, men stort set alle ord, som kan siges at tilhøre denne ordklasse, tilhører i princippet andre ordklasser (pronomen og substantiv).

I visse tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, hvilken ordklasse enkelte ord tilhører. Er ordet rengjort i sætningen Hun satte sig på et rengjort toiletsæde et verbum eller et adjektiv? Er ordet høfligt i sætningen Han takkede høfligt for klapsalverne et adjektiv eller et adverbium? I begge tilfælde kan man argumentere for, at begge muligheder er rigtige. Der er dog ingen tvivl om, at rengjort fungerer som et adjektiv i sætningen, og at høfligt i dette tilfælde har en adverbiel funktion.

De fleste ordklasser indeholder en række væsentlige underkategorier og former, som det er nyttigt at stifte bekendtskab med, da den sproglige og grammatiske indsigt med stor sandsynlighed vil vokse i takt med et øget kendskab til disse kategorier. Det er nødvendigt at beherske et omfattende grammatisk vokabularium for at være i stand til at håndtere og videreudvikle denne sproglige indsigt på en præcis måde.


(1) Substantiv

appellativbil, binde-s, dansk, dobbeltkonsonant, e-mail-adresse, filosofi, firehjulstrækker, hest, mobiltelefonnummer, mælk, orddelingsfejl, parkanlæg, sammensætning, science fiction-film, sennepsfrø, smør, smørklat, tivolidirektør, T-shirt, væg til væg-tæppe, 8.-klasse, 3. g'er etc.

propriumAnna, Den Sorte Diamant, Facebook, Folketinget, Gasolin', Henrik Andersen, Honda, Livsens Ondskab, Mars, Mogens, Mutti, Odense, Roskilde Festival, Sjælland, Statsministeriet, Tyskland etc.


(2) Artikel

bestemt artikelden, det, de, -(e)n, -(e)t, -(e)ne

ubestemt artikelen, et


(3) Adjektiv

barsk, billig, blå, dum, fin, fornem, få, gammel, gemen, glad, hysterisk, højlydt, kvindelig, lummer, lækker, nostalgisk, omhyggelig, sikker, stor, sur, typisk, ung
etc.


(4) Pronomen

personligt pronomenjeg, mig, du, dig, han, ham, hans, hun, hende, hendes, den, dens, det, dets, vi, os, vores, I, jer, jeres, de, dem, deres, De, Dem, Deres

tiltalepronomendu, I, De

possessivt pronomenmin, mit, mine, din, dit, dine, vor, vort, vore, (hans), (hendes), (dens), (dets), (jeres), (deres), (Deres)

refleksivt pronomensig, sin, sit, sine, (mig), (dig), (os), (jer)

reciprokt pronomenhinanden, hverandre

interrogativt pronomenhvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke (i spørgesætning)

relativt pronomenhvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke (i relativsætning)

demonstrativt pronomendenne, dette, disse, den, det, de, (hin)

indefinit pronomenal, alle, alle sammen, alt, alting, andre, enhver, hver, ingen, ingenting, intet, man (en), nogen, noget, nogle (selvstændigt pronomen)

kvantitativt pronomenal, alle, alt, begge, enhver, ethvert, flere, få, hel, hele, helt, hver, hvert ingen, lidt, mange, mere, meget, nogen, noget, nogle (attributivt pronomen)

relationelt pronomenanden, andet, andre, egen, ene, eneste, samme, somme, selve, sådan, sådanne, sådant, ligesådan, vis, visse, vist etc. (oftest attributivt pronomen)

Obs.: Underkategorierne kvantitativt pronomen og relationelt pronomen indgår ikke i Dansk Sprognævns anbefalede sproglige betegnelser i forbindelse med ordklassen pronomen. Pronomenerne i disse to kategorier kan ofte betragtes som adjektiver og adverbier.


(5) Numerale

kardinaltal1, 2, 3, 84, 117 etc.

ordinaltal1., 2., 3., 84., 117. etc.


(6) Verbum

hjælpeverbumblive, få, have, være

modalverbumburde, gide, kunne, måtte, skulle, turde, ville


Bøjningsformer:

finit form (præsens, præteritum, imperativ)

infinit form (infinitiv, præsens participium, præteritum participium)

imperativarbejd, spis, sov

infinitiv (at-infinitiv, nul-infinitiv) – (at) arbejde, (at) spise, (at) sove

præsensarbejder, spiser, sover

præteritumarbejdede, spiste, sov

præsens participiumarbejdende, spisende, sovende

præteritum participiumarbejdet, spist, sovet

perfektumhar arbejdet, har spist, har sovet

pluskvamperfektumhavde arbejdet, havde spist, havde sovet

passiv (s-passiv, blive-passiv) – arbejdes, arbejdedes, bliver/blev arbejdet

futurumvil/ville arbejde, vil/ville spise, vil/ville sove

gerundiumarbejden, spisen, soven

konjunktiv (optativ) – Hun længe leve!, Gud velsigne dig, Fanden tage den kat


(7) Adverbium

stedsadverbiumbag, bagefter, bagved, borte, der, derinde, deroppe, derovre, forude, heroppe, hjemme, hvor, indenfor, langvejs, midt, midtpå, nedenfor, nordpå, oppe, overfor, syd, tilbage, udenfor, undervejs etc.

retningsadverbiumbagfra, bagud, derop, derfra, derhenimod, dertil, forbi, fremad, hertil, herhen, hjem, hjemmefra, indenom, nedad, opover, tilbage, udad, vestfra, østover etc.

tidsadverbiumaldrig, atter, bestandig, da, dengang, derpå, endelig, igen, inden, længe, netop, nogensinde, nylig, når, ofte, omsider, pludselig, samtidig, senere, straks, tit, undertiden etc.

mådesadverbiumalene, direkte, hvordan, indirekte, omkuld, rettelig, tilfældigvis, sidelæns, tilfældigvis, tilfælles, tilovers, tilsammen, uforvarende, ugerne, underhånden, videre etc.

gradsadverbiumaldeles, for, forholdsvis, ganske, højst, langtfra, ligefrem, lovlig, næsten, overmåde, ret, særdeles, temmelig, uforholdsmæssig, uhyre, umådelig, vidt, virkelig etc.

attitudeadverbiumbeklageligvis, desværre, egentlig, endda, givetvis, glædeligvis, lykkeligvis, mon, muligvis, måske, naturligvis, nok, nødvendigvis, overhovedet, selvfølgelig, sikkert, simpelthen, snarere, tydeligvis, vistnok etc.

konnektionsadverbiumalligevel, altså, deraf, derfor, derimod, dermed, desuden, eksempelvis, end, enten, følgelig, heller, henholdsvis, hverken, hvorimod, især, ifølge, kun, lige, også, så, således, tilmed, tværtimod etc.

negationikke, ej, (ingenlunde), (næppe), (aldrig), (hverken) etc.

interrogativt adverbium(hvor), (hvordan), (hvorfra), (hvorfor), (hvornår) etc.

Ordklassen adverbium er en kompliceret affære. Ordklassen er i princippet en skraldespandskategori, hvori man placerer de ord, som ikke synes at passe ind i andre ordklasser. Det er meget vanskeligt at inddele adverbierne i en række underkategorier, der fastsætter absolutte grænser mellem hinanden. Jeg anvender de ni ovenstående kategorier, men mange sprogfolk opererer med færre. De to sidstnævnte kategorier, negation og interrogativt adverbium, indeholder mange adverbier, som ligeledes optræder i andre kategorier (eksemplerne i parentes spiller en sådan dobbeltrolle). Man kan f.eks. betragte adverbiet i sætningen Hvor bor hun? som et interrogativt stedsadverbium.

Obs.: Dansk Sprognævn anbefaler, at man blot bruger disse fem underkategorier i forbindelse med adverbier: rent adverbium, mådesadverbium, gradsadverbium, tidsadverbium og holdningsadverbium.


(8) Præposition

ad, af, angående, efter, for, forbi, foruden, forudsat, grundet, hos, i, ifølge, imellem, inden, indtil, inklusive, kontra, langs, med, mellem, nær, om, omkring, over, på, siden, til, trods, uagtet, uanset, under, ved, vedrørende, versus
etc.


(9) Konjunktion

sideordningskonjunktioneller, men, og

underordningskonjunktionat, dengang, desto, efter, end, fordi, fra, før, hvis, hvorvidt, idet, imens, indtil, jamen, ligesom, medmindre, mens, når, selvom, siden, som, som om, straks, såfremt, såsom, uagtet, uden etc.

samordningskonjunktionfor (thi), så


(10) Interjektion

aha, ak, bravo, dav, godmorgen, godnat, ha, hallo, halløjsa, hej, hep, hov, hovsa, hurra, ih, ja, jøsses, nej, ohøj, okay, prosit, så, til lykke, uf, værsgo, åh
etc.


(11) Onomatopoietikon

bang, ding-dong, fut, klask, knirk, mjav, muh, mæh, pip, pling, slam, splat, vov, øf
etc.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post1