Sproglige betragtninger

Sproglige betragtninger

Dansk Sprogrevisions blog om sprog, grammatik og retskrivning.


Tankestreger der driller

RetskrivningOprettet af Lars Christensen 2017-10-04 15:34:49
Hvad er en tankestreg?
Tankestregen skal betragtes som en mellemting mellem komma og punktum – den er kommaets storebror og punktummets lillebror. Tankestregen minder lidt om semikolonet, men kan bruges mere frit end semikolonet som i højere grad er låst fast af retskrivningsreglerne end tankestregen er. Semikolonet skal først og fremmest bruges mellem to helsætninger, mens tankestregen ikke er bundet af denne regel. Tankestregen kan derfor bruges til mange ting, og det er svært at finde eksempler på tilfælde hvor det er direkte ukorrekt at bruge dette tegn. I tilfælde hvor tankestregen bør ændres til et andet tegn, fx komma eller punktum, drejer det sig som regel om at du ikke rigtig vinder noget ved at bruge tankestregen, og at du lige så godt kan bruge et andet og mere almindeligt tegn.

Tankestregen er ofte et stilistisk valg. Netop fordi det er muligt at bruge et andet tegn i stedet for tankestregen, er der nogle der ikke bryder sig om tegnet. Også her er der en lighed med semikolonet, som mange afholder sig fra at bruge. Forskellen er dog at tankestregen typisk betragtes som et ungdommeligt tegn, mens semikolonet betragtes som et lidt altmodisch tegn. Det skal understreges at det er helt korrekt at bruge begge tegn, men at du nok skal passe på med at bruge dem alt for meget i din tekst. Hvis din tekst er sovset ind i tankestreger eller semikoloner – eller måske begge dele – kan du være helt sikker på at læseren vil reagere på det, og i så fald forstyrrer din tegnsætning teksten. Den slags er som regel ikke en god idé.

Fire klassiske problemer
Der er især fire tilfælde hvor tankestregen ofte bruges forkert:

1. Tankestregen forveksles med en bindestreg
2. Tankestregen bruges forkert i titler
3. Tankestregen placeres uhensigtsmæssigt i linjen
4. Tankestregen bruges som en unødvendig kildemarkør.

1. Tankestregen forveksles med en bindestreg
En bindestreg (-) er ikke en tankestreg (–). Der er tale om to vidt forskellige tegn med to vidt forskellige funktioner. Læs mere om dette problem her.

2. Tankestregen bruges forkert i titler
En bogtitel eller lignende suppleres ofte med en undertitel. Undertitlen er naturligvis sekundær og placeres ofte på en separat linje på forsiden og på titelbladet:

Aflivningen
En personlig beretning om det danske bandemiljø

Her er alt fint, men der kan opstå et problem hvis du ønsker at skrive hele denne titel i én linje. Her kan en tankestreg hjælpe dig, men du skal huske at bruge tankestregen rigtigt. Det er fristende at skrive på denne måde: "Aflivningen – En personlig beretning om det danske bandemiljø". Denne form er dog ikke korrekt, for det er ikke hensigtsmæssigt at bruge et stort begyndelsesbogstav efter en tankestreg, medmindre der er tale om et proprium.

I titeleksemplet ovenfor bruges der stort begyndelsesbogstav i undertitlen pga. linjeskiftet, men hvis du skriver titlen i én linje, skal du skrive på denne måde: "Aflivningen – en personlig beretning om det danske bandemiljø".

Indimellem dukker denne ukorrekte form også op:

Aflivningen
– En personlig beretning om det danske bandemiljø


Her bruges der linjeskift i forbindelse med undertitlen, men af en eller anden grund er tankestregen bevaret. Her er det ikke nødvendigt at bruge tankestregen da vi jo allerede har en markør i form af linjeskiftet. Tankestregen har ikke nogen funktion her og skal derfor udelades.

3. Tankestregen placeres uhensigtsmæssigt i linjen
Når der bruges tankestreg i en tekst, er det bedre at indlede en linje med en tankestreg end at afslutte en linje med en tankestreg. At afslutte en linje med en tankestreg virker uharmonisk og bør undgås. Hvis to tankestreger bruges til at isolere en tekstdel, er det også en god idé at holde de to tankestreger i samme linje.

I praksis kan det være temmelig vanskeligt at overholde disse to anbefalinger. Hvis der bruges tekstspalter, er det som regel umuligt at holde de to tankestreger i samme linje, og det er ikke altid nødvendigt at sætte himmel og jord i bevægelse for at undgå at afslutte en linje med tankestreg. Der er tale om anbefalinger, og det er en god idé at rette sig efter dem – hvis det altså er muligt.

4. Tankestregen bruges som en unødvendig kildemarkør
Når der bruges citater i en tekst, er det naturligvis meget normalt at oplyse hvor citatet stammer fra. Citater er ofte fremhævet i en tekst ved hjælp af fx justerede sidemargener og anførselstegn eller kursiv, og kildeoplysningerne placeres som regel under citatet:

"Mens vi som politikere står inde i bokseringen og banker løs på hinanden, går verden videre udenfor. Vi svigter vores fælles politiske ansvar for at finde løsninger når vi bruger tiden på at promovere os selv eller bekrige hinanden som værende henholdvis liberale naivister der vil tillade alt, eller betonnationalister der vil forbyde alt."
– Mette Bock, kultur- og kirkeminister (LA)

I eksemplet herover er der indsat en tankestreg foran kildeoplysningerne nederst, og mange er overbevist om at man skal bruge en tankestreg her. Men hvorfor skulle det være nødvendigt at indsætte en tankestreg her? Oplysningerne er adskilt fra citatet ved hjælp af et linjeskift (der kan også bruges et linjemellemrum), og der er ikke anførselstegn omkring oplysningerne. Vi ved at disse oplysninger ikke udgør en del af citatet ovenover, så hvorfor skal vi bruge endnu en markør for at understrege dette? Hvis tankestregen udelades, undgår vi et unødvendigt tegn, og teksten er mere enkel og elegant:

"Mens vi som politikere står inde i bokseringen og banker løs på hinanden, går verden videre udenfor. Vi svigter vores fælles politiske ansvar for at finde løsninger når vi bruger tiden på at promovere os selv eller bekrige hinanden som værende henholdvis liberale naivister der vil tillade alt, eller betonnationalister der vil forbyde alt."
Mette Bock, kultur- og kirkeminister (LA)

§ 55
Læs også om tankestregen i retskrivningsreglernes § 55.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post24

Replikgengivelse

RetskrivningOprettet af Lars Christensen 2014-03-28 14:07:33
Replikgengivelse er en sproglig sladrehank. Replikker medfører som regel en koncentration af tegnsætning i en tekst, og hvis tegnsætning ikke er din stærkeste side, vil replikgengivelse i din tekst, fx et bogmanuskript, blotlægge dette ømme punkt. Tegnsætningen i forbindelse med replikgengivelse kan nemt komme til at virke kaotisk, men sådan behøver det ikke at være. Retskrivningsreglerne giver dig flere muligheder at vælge imellem, og du bestemmer selv om replikkerne i din tekst skal ledsages af voldsom eller sparsom tegnsætning.

Det skal understreges at du ikke er tvunget til at holde dig til én repliktegnsætningsstrategi, men at du sagtens kan bruge flere forskellige strategier ad gangen inden for samme tekst. Mange er bange for denne sammenblanding da de frygter at teksten vil fremstå sjusket og sprogligt inkonsekvent, men i praksis er det meget vanskeligt at undgå denne sammenblanding i fx et romanmanuskript. Du kan fx gengive replikker vha. replikstreger samtidig med at du gengiver tanker uden repliktegn. Så længe du som forfatter holder tungen lige i munden og tænker dig grundigt om, er der intet der står i vejen for at du bruger flere af disse strategier på én gang.

NB! Læs hele blogindlægget, som har udviklet sig til en grundig gennemgang af Retskrivningsordbogens § 59 om replikgengivelse.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post17

Korrekturcase I

RetskrivningOprettet af Lars Christensen 2014-01-08 11:37:57
Korrekturproblem
Dette indblik i en sprogkonsulents hverdag drejer sig endnu en gang om en uddybende forklaring i en e-mailkorrespondance. I en længere tekst har jeg konsekvent ensrettet staveformen i forbindelse med substantiverne 'diskusprolaps' (med k) og 'discus' (med c). Kunden er interesseret i at vide, hvorfor det er en god idé at bruge de to forskellige staveformer inden for samme tekst.

Argument
Mit svar til kunden tager sig således ud:

"Udtrykket 'diskusprolaps' er meget almindeligt på dansk og bør derfor staves med k [...]. Udtrykket 'discus' (eller 'diskus') bliver derimod ikke brugt ret meget på dansk (det findes f.eks. ikke i Den Danske Ordbog), og danske sprogbrugere bruger normalt udtryk som bruskplade eller bruskskive i stedet for. Da udtrykket 'discus' hyppigst bruges i medicinsk sammenhæng, har jeg vurderet, at det vil være mest korrekt at bruge formen med c. Jeg er overbevist om, at denne form er den mest udbredte i den medicinske verden. Denne fremgangsmåde skaber ganske rigtigt et sammenstød mellem de to udtryk, men det sker der efter min mening ikke noget ved.

En af de første gange udtrykket 'discus' bruges i manuskriptet, er det netop formen med c, der er tale om, og dette har naturligvis også påvirket min ensretning af sproget i manuskriptet. Dette tidlige valg i manuskriptet har fået mig til at undersøge forskellen på de to former nærmere.

Det skal desuden tilføjes, at udtrykket 'diskos' er ret normalt på dansk [...], og også denne detalje har haft indflydelse på mit valg af formen 'discus' frem for 'diskus', fordi formen med k ('diskus') i princippet kan forveksles med 'diskos'."

Links
Opslagene diskusprolaps og diskos i Den Danske Ordbog.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post16

Punktum efter punktopstilling

RetskrivningOprettet af Lars Christensen 2013-11-22 12:47:08
Problemet
En punktopstilling er ikke bare en punktopstilling. Punktopstillinger i en tekst er ligesom alle andre skriftsproglige greb naturligvis indhyllet i retskrivningsregler, som har til formål at ensarte opstillingernes udformning og modvirke ulogisk skriftsproglig kommunikation. Mange sprogbrugere brænder meget krudt af på overvejelser over punktmarkører, brugen af store og små begyndelsesbogstaver, parallelitet mellem de enkelte punkter, tegnsætning før opstillingen (kolon eller ej?) og tegnsætning i forbindelse med de enkelte punkter i opstillingen. Disse overvejelser er vigtige og bør håndteres i overensstemmelse med de gældende retskrivningsregler, som naturligvis tager hånd om alle disse emner. Tegnsætningen efter selve punktopstillingen er der derimod ikke mange, der tænker over, men også i denne sammenhæng er der regler, man bør forholde sig til.

Hvad skal du gøre?
Dette emne er lidt mere hemmeligt, og i Retskrivningsordbogen bliver det slet ikke omtalt direkte. Man kan dog ræsonnere sig frem til den korrekte fremgangsmåde ved at se nærmere på, hvordan punkopstillinger udformes i afsnittet 'Retskrivningsregler' i Retskrivningsordbogen. I dette afsnit, som indeholder alle retskrivningsparagrafferne, afsluttes stort set alle punktopstillinger med punktum. Når det ikke sker, tyder det på, at der er tale om en fejl fra Dansk Sprognævns side (se f.eks. den sidste punktopstilling i § 19.1.a – her bruges der ikke et afsluttende punktum, på trods af at det modsatte er tilfældet i alle andre punktopstillinger i samme paragraf).

I artiklen 'Punktopstillinger' i Håndbog i Nudansk kan man læse, hvordan tegnsætning efter en punktopstilling skal gribes an:

"Det er som regel rimeligt at sætte et slutpunktum efter det sidste punkt i en punktopstilling, sådan som det er gjort i de fleste af eksemplerne hidtil. Der sættes dog normalt ikke slutpunktum i indholdsfortegnelser, tabeller, regnskaber og lign. (se eks. 1-3)" (s. 493, se detaljerede oplysninger om udgivelsen nedenfor).

Det skal understreges, at der ikke er tale om en officiel retskrivningsregel, men om en anbefaling i Håndbog i Nudansk. Retskrivningsreglerne beskriver ikke denne fremgangsmåde i forbindelse med punktopstillinger, men i teksten, som formidler retskrivningsreglerne, retter man sig efter den pågældende anbefaling i Håndbog i Nudansk.


Eksempler fra Retskrivningsordbogen

Eks. 1
(§ 10.2.b)

Alle andre konsonanter skrives enkelt:

festivalen, stencilen, dumrianer, leksikoner, marmoret.

(NB! Nogle vil måske indvende, at dette ikke er en punktopstilling, og det har de sådan set ret i. Men eksemplet er medtaget for at illustrere, at en opremsning som den herover minder meget om en punktopstilling, idet en afsluttende opremsning isoleres fra helheden og skiller sig ud fra den omgivende tekst. Der er ikke mange sprogbrugere, der vil udelade et afsluttende punktum i dette tilfælde, men hvorfor er der så så mange, der udelader punktum efter punktopstillinger?).

Eks. 2
(§ 12.9.b)

Navne på love mv. der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, skrives efter samme regler som navne på bøger, kunstværker mv.:

Jyske lov el. Jyske Lov
Chr. V's danske lov el. Chr. V's danske Lov
Magna charta el. Magna Charta.

Eks. 3
(§ 21.2)

Ord der ender på -s, -z eller -x, har genitiv på ' (apostrof, jf. § 6):

dette hus' indretning
Sofus' fødselsdag
Randers' erhvervsliv
cornflakes' sukkerindhold
den moderne jazz' udvikling
Marx' skrifter
Jacques' lillesøster
Calais' beliggenhed
en bordeaux' smag.


Eksempler fra Håndbog i Nudansk

Eks. 1
(s. 490)

I øjeblikket findes følgende programpakker:

Debitorbogholderi
Kreditorbogholderi
Budgetopfølgning
Lagerstyring
Budgetsimulering.

Programpakkerne kan købes både samlet og enkeltvis.

Eks. 2
(s. 491)

Man kan få opholdstilladelse hvis man

1) er fyldt 25 år
2) har dansk indfødsret
3) har bopæl her i landet
4) ikke er under konkurs.

Eks. 3
(s. 491)

MENUFORSLAG
1) Kold ovnbagt laks
2) Pebermarineret kalkunbryst
3) Fransk brie med ristede sesamfrø
4) Hasselnødderand, groft blendet, overtrukket med chokolade
5) Kaffe.

Eks. 4
(s. 492)

Lederen har til opgave:

– at udnytte og udvikle egne resurser
– at deltage i beslutningsprocesser, herunder udformningen af målsætninger
– at bistå i arbejdet med at effektivisere virksomheden
– at tilpasse organisationen til de aktuelle og fremtidige opgaver.

Eks. 5
(s. 493)

Gode råd ved skærmarbejde:

– Belysningsstyrken ved almindeligt kontorarbejde bør være omkring 500 lux.
– Placering af dagslys fra siden bør foretrækkes.
– Arbejdspladsen bør placeres så der ikke kommer reflekser i skærmen.
– Hvide eller meget lyse vægge bør undgås.


Litteratur og link
Artiklen 'Punktopstillinger' i Håndbog i Nudansk (s. 488-495) er uhyre vigtig og nyttig læsning i forbindelse med alle tænkelige overvejelser vedr. udformning af punktopstillinger.

(Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk. 6. udg. København, Politikens Forlag, 2013. 696 s.).

Afsnittet 'Retskrivningsregler' i Retskrivningsordbogen beskriver ikke eksplicit reglerne vedr. afsluttende punktum i punktopstillinger, men ved at notere sig, hvordan punktopstillingerne her udformes, kan man udlede, hvordan man bør gøre.

  • Kommentarer(2)//blog.dansksprogrevision.dk/#post15

Bindestregsballade

RetskrivningOprettet af Lars Christensen 2013-08-14 13:37:56
Problemet
Det er en meget udbredt tendens at bruge bindestreger i sammensætninger, hvor bindestreger ikke hører hjemme. Det kan f.eks. være i sammensætninger som straffesparks-konkurrence, nærdøds-oplevelse, medicinal-lovgivning, eks-kone, el-bil, tre-årig, tog-ulykke, ikke-eksisterende, nej-parti, nej-sigende, nær-katastrofal, protest-linje, buh-råb, øv-dag etc. I disse sammensætninger er bindestregen overhovedet ikke nødvendig. Retskrivningsordbogen, § 57.8, tillader ganske rigtigt, at man bruger bindestreg i usædvanlige sammensætninger, men hvornår er en sammensætning usædvanlig? I paragraffen beskrives fænomenet på denne måde: "Sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød kan for tydelighedens skyld skrives med bindestreg [...]." Denne beskrivelse suppleres med en række eksempler på denne type sammensætninger, hvor det er okay at bruge bindestreg:

lønningsbogholderi-oplysninger, termoluminescens-dosimeter, lokal-lister, bratsch-streng, stress-symptomer, gløgg-gilde, ikke-sammenlignelig, nå-siger, sen-navn, iPhone-applikation, serve-es, Magritte-udstilling, Almindingen-vandring; et-tegn/og-tegn [...].

Listen i § 57.8 er vejledende, men er samtidig den vigtigste rettesnor, når der skal skabes klarhed over, hvornår disse bindestreger med rette kan bruges. Man skal generelt være tilbageholdende, når det gælder disse bindestreger, og denne tilbageholdenhed kan belyses nærmere ved at bruge en af sammensætningerne fra listen som eksempel. Man bør tænke sig grundigt om, inden man kaster sig ud i et misbrug af bindestreger.

Et ikke-eksempel
Lad os se nærmere på sammensætningen ikke-sammenlignelig fra listen ovenfor og sammenligne denne anbefaling fra Retskrivningsordbogen med tilsvarende opslagsord heri. Listen herunder rummer samtlige sammensætninger i Retskrivningsordbogen, som indledes med ikke- og ikke indeholder en bindestreg. Det skal understreges, at der ikke findes nogen tilsvarende opslag, hvori der bruges bindestreg. Her er listen:

ikkeangrebspagt, ikkeeksisterende, ikkekommerciel, ikkeryger, ikkespredningsaftale, ikkeværen.

Man kan naturligvis udarbejde en lignende liste over tilsvarende sammensætninger i Den Danske Ordbog. I forbindelse med alle disse opslag understreges det, at det er ukorrekt at indsætte en hjælpende bindestreg i sammensætningen, og igen skal man bide mærke i, at der i Den Danske Ordbog ikke findes nogen tilsvarende opslag, hvor der bruges bindestreg. Antallet af opslagsord i denne ordbog er langt større end i Retskrivningsordbogen, og derfor er listen naturligvis mere omfattende:

ikkeakademisk, ikkeangrebspagt, ikkebevidst, ikkedansk, ikkeeksisterende, ikkeeuropæisk, ikkefagfolk, ikkehistorisk, ikkehvid, ikkeindblanding, ikkeindblandingspolitik, ikkeintervention, ikkekommerciel, ikkekristen, ikkelineær, ikkemedlem, ikkemetal, ikkepolitisk, ikkeprofessionel, ikkerygende, ikkeryger, ikkerygerafdeling, ikkerygerkupé/ikkerygerkupe, ikkesocialistisk, ikkespredningsaftale, ikkesproglig, ikketroende, ikketruende, ikkevold, ikkevoldelig, ikkevoldspolitik, ikkeværen.

Hvad gør man?
På baggrund af disse lister over opslag i de to væsentligste officielle danske ordbøger har jeg svært ved at gennemskue, hvorfor man i Retskrivningsordbogen, § 57.8, har anvendt eksemplet ikke-sammenlignelig. Hvad er der galt med formen ikkesammenlignelig? Måske er eksemplet brugt for at illustrere, at man i princippet altid kan indsætte en bindestreg i sådanne sammensætninger. Det er altså ikke "ulovligt" at gøre det, da man i nogle situationer henvender sig til læsere, som evt. har behov for en hjælpende hånd. Men glem ikke alle opslagene i Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog. Man bør tænke sig grundigt om, inden man indsætter disse bindestreger, for i de fleste tilfælde undervurderer man – og taler ned til – læseren.

Links
Læs mere om retskrivningsreglerne i forbindelse med bindestreg i Retskrivningsordbogen, § 57.

Retskrivningsordbogen

Den Danske Ordbog

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post11

Kolon og stort begyndelsesbogstav

RetskrivningOprettet af Lars Christensen 2013-07-16 12:12:20
Problemet
Mange sprogbrugere anvender automatisk stort begyndelsesbogstav efter kolon. I visse tilfælde er det okay at følge denne indskydelse, men ofte resulterer denne fremgangsmåde i retskrivningsfejl. Der skal kun anvendes stort begyndelsesbogstav efter kolon, når det, der følger efter kolonet, er en helsætning eller indeholder en helsætning. Når det, der følger efter kolonet, er "mindre" end en helsætning, skal der ikke skrives med stort.

Hvad er mindre end en helsætning? En eller flere ledsætninger er mindre end en helsætning, og en sætningsdel, f.eks. en opremsning eller blot et enkelt ord, hører også til i denne kategori. I disse tilfælde skal der altså ikke skrives med stort. Det skal understreges, at proprier og verber i imperativ (et verbum i imperativ = en helsætning) naturligvis ophæver denne regel, selv om der i sådanne tilfælde stadigvæk kan være tale om et enkelt ord i den del af helheden, som følger efter kolonet.

Eksempler

Burgermenuen bestod af de tre klassiske ingredienser: burger, pomfritter og cola.

Burgermenuen var klassisk: Den bestod af en burger, pomfritter og cola.

Situationen er kritisk, og der er kun én ting at gøre: Jeg skal have en burger.

Situationen er kritisk, og der er kun én ting at gøre: burger!

Situationen er kritisk, og der er kun én ting at gøre: McDonald's!

Burgertilberedning omfatter mange elementer: burgerbollebagning, klargøring af de grøntsager, som man ønsker at bruge, tilberedning af bøffer osv.

Burgertilberedning omfatter mange elementer: Vi skal bage burgerboller, rense og snitte grøntsager, stege bøffer osv.

Det er mit indtryk, at man i S-toppen egentlig er ganske fornøjede ved den seneste udvikling: at man ved selv at "sætte" sig på midten i den økonomiske politik presser Venstre et skridt længere ud til højre.

Kolon midt i helheder
Indimellem støder man på koloner, som er placeret midt i helheder, og denne tendens er uheldig. Kolonet rummer et afsluttende element, som man bør respektere, så man undgår komplekse tegnsætningssammenstød, som kan være meningsforstyrrende. Helheden herunder er et eksempel på en uhensigtsmæssig brug af kolon:

Jeg gik ind på Isted Grill og bestilte en klassisk burgermenu: burger, fritter og cola, og tog det hele med mig hjem.

I dette tilfælde er det langt mere hensigtsmæssigt at udelade kolonet og bruge andre tegn, f.eks. komma eller tankestreg:

Jeg gik ind på Isted Grill og bestilte en klassisk burgermenu, burger, fritter og cola, og tog det hele med mig hjem.

Jeg gik ind på Isted Grill og bestilte en klassisk burgermenu – burger, fritter og cola – og tog det hele med mig hjem.

Link
Læs mere om retskrivningsreglerne i forbindelse med kolon i Retskrivningsordbogen, § 52.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post10
Næste »