Sproglige betragtninger

Sproglige betragtninger

Dansk Sprogrevisions blog om sprog, grammatik og retskrivning.


Kommacase III

KommaOprettet af Lars Christensen 2017-04-04 13:16:29
Få inspiration til flere videnskabeligt dokumenterede indsatser, læs mere om eksperterne bag BIP og få de sidste resultater frem mod afslutningen af undersøgelsen i 2016 på projektets hjemmeside, jobindikator.dk.

I eksemplet herover bør man pga. imperativ bruge komma foran konjunktionen "og", men der er alligevel mere på spil her som jeg synes man skal tage hensyn til. Alle tre sætninger i perioden (her er en periode defineret som det der populært sagt befinder sig mellem to punktummer – det man ofte kalder en sætning, men som i princippet ofte består af flere sætninger) indeholder hver især et finit verbum (pga. imperativ), og her er det ifølge § 48.4 ofte en god idé at bruge komma, men der er dog til en vis grad valgfrihed når en eller flere sætninger (imperativer) er nært forbundne.

Alle tre sætninger gør brug af det sidste led i helheden, dvs. adverbialet "på projektets hjemmeside, jobindikator.dk", og ved at udelade det sidste komma kan man understrege at dette led bruges af alle tre sætninger og ikke blot af den sidste sætning (som jo isoleres sammen med det afsluttende adverbial via kommaet). Denne lille detalje giver vel sig selv, men man har mulighed for at understrege denne betydning ved at udelade det sidste komma, og dermed opnår man en meget præcis formulering.

Jeg havde selv tidligere anbefalet kunden at tilføje dette komma, men ombestemte mig under min anden gennemlæsning af teksten. Det er nok mest korrekt at sætte kommaet, men jeg synes godt man kan argumentere for at udelade komma her – og udeladelsen resulterer i et mere præcist sprog. Jeg synes at kommaudeladelsen klæder perioden.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post23

Forenklede kommaregler

KommaOprettet af Lars Christensen 2017-02-15 13:21:27
Har du læst kommareglerne?
De officielle danske kommaregler er omfattende og komplicerede, og måske er det en god idé at forenkle dem. Kommareglerne består af syv paragraffer, § 45-51, og en lang række underparagraffer. I Retskrivningsordbogen strækker de syv paragraffer sig over 27 sider (s. 995-1022), og det er desværre urealistisk at forvente at normale mennesker sætter sig ned og læser så mange sider om hvordan man sætter komma. Der er flere grunde til at reglerne er så komplicerede, og hvis du vil vide mere om det, kan du læse min artikel "Hvorfor er det så svært at sætte komma?".

Hvad gør Dansk Sprognævn?
Dansk Sprognævn har selv udarbejdet nogle bud på forenklinger af kommareglerne. Sprognævnets forenklinger slipper helt kommaparagrafferne og forsøger blot at forklare nogle grundprincipper som så suppleres med kommaøvelser. Sprognævnets seneste bud på en forenkling af kommareglerne er et regulært kommakursus (danskkomma.dk) udviklet i samarbejde med en ekstern kursusvirksomhed. Onlinekurset er velfungerende, og der er grundige forklaringer på hvordan man skal gøre, men heller ikke her refereres der til de officielle kommaparagraffer. Kurset skal roses for også at tage hånd om grammatikken bag kommatering, men sjovt nok trænger kursusteksten til en ekstra korrektur. Den slags detaljer bør altså være på plads når Dansk Sprognævn lægger navn til.

Hvad gør Dansk Sprogrevision?
Jeg har mit eget bud på hvordan kommareglerne kan forenkles. Her skal du stadigvæk forholde dig til de officielle kommaparagraffer, men jeg har fjernet al overflødig forklarende tekst og bevaret eksemplerne. Den forklarende tekst der omgiver eksemplerne, er naturligvis vigtig, men i princippet er det eksemplerne der indeholder den væsentligste information, og det er i høj grad eksemplerne du skal forholde dig til når du analyserer reglerne. Paragrafnumrene og de tilhørende overskrifter er bevaret i min forenklede udgave så du hele tiden er tvunget til at tage udgangspunkt i og forholde dig til de officielle kommaregler. Hvis du indimellem savner mere information, kan du altid finde det komplette regelsæt frem. Uanset hvad er det altid et stærkere argument at referere til en paragraf i de officielle kommaregler end at pege på en stump kursustekst. Og det gælder også selvom Dansk Sprognævn lægger navn til kurset. Kommaregler trumfer kommakurser. Basta.

Dansk Sprogrevisions forenklede kommaregler er barberet ned til 15 sider plus en indholdsfortegnelse på 2 sider, og dermed er kommareglernes omfang reduceret med cirka 50 procent. Det gør en forskel, for det er naturligvis nemmere at overskue 15 sider end 27 sider.

Du finder Dansk Sprogrevisions forenklede kommaregler her (pdf-fil).

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post22

Hvorfor er det så svært at sætte komma?

KommaOprettet af Lars Christensen 2015-12-18 11:44:45
Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Artiklen er en skriftlig udgave af foredraget med samme navn som blev holdt på BogForum 2015 (6.-8. november) på Skriveværkstedets stand.

Du finder artiklen her (pdf-fil).

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post20

Hemmelige kommaregler: § 49.2.b

KommaOprettet af Lars Christensen 2014-12-09 15:01:50
Sideordnede ledsætninger: komma
Selvom du har rigtig godt styr på kommareglerne – og her taler vi naturligvis om de officielle kommaregler, som Dansk Sprognævn står bag – glemmer mange de små, obskure underparagraffer. Hvis det er lang tid siden, du har læst reglerne, har du sikkert glemt alt om § 49.2.b. Det drejer sig om en af de regler, der gælder, uanset om man sætter startkomma eller ej. (Hvis du ikke ved, hvad et startkomma er, er din kommaviden forældet. Udtrykket har spillet en central rolle i de officielle kommaregler siden 2004). I denne gennemgang og i eksemplerne herunder bruger vi startkomma, da stort set alle danske sprogbrugere foretrækker det. Alle eksemplerne er i øvrigt tyvstjålet fra den pågældende retskrivningsparagraf.

§ 49 drejer sig om ledsætninger, og i en tidligere underparagraf heri (§ 49.2.a) har vi lært, at to sideordnede ledsætninger skal adskilles med komma. (I stort set alle eksemplerne i denne gennemgang finder vi de to ledsætninger til sidst). Her er der ingen overraskelser, for denne regel harmonerer med det klassiske kryds og bolle-komma:

Han sagde, at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse.

Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge.

Det er et emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om.

Sideordnede ledsætninger med fælles indledningsord: valgfrit komma
Men hold nu godt fast. I § 49.2.b understreges det, at kommaet er valgfrit, når de sideordnede ledsætninger har fælles indledningsord. (I grammatisk forstand er der tale om, at underordningskonjunktionen er udeladt i den anden ledsætning. Det er ikke så kryptisk, som det lyder – kig på eksemplerne). Når det sker, er det altså helt okay at udelade kommaet (det valgfrie komma er placeret i parentesen):

Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet(,) og der er skygge.

Vi får underskud, hvis publikum svigter(,) og der igen kommer prisforhøjelser.

Jeg tror, at Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.

Det er et emne, som mange kender til(,) men kun få vil tale om.

Når alle melder sig(,) og ingen svigter, skal det nok gå.

Det er i øvrigt også okay at udelade kommaet mellem sideordnede ledsætninger, når indledningsordet (at eller som) mangler i begge ledsætninger (det valgfrie komma er igen placeret i parentesen):

Jeg tror, Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.

Det er et emne, mange kender til(,) men kun få vil tale om.

En fornuftig kommaregel
§ 49.2.b kommer bag på mange, men udeladelsen af kommaet giver ret god mening. Når de sideordnede ledsætninger deles om et indledningsord, kan du med fordel udelade kommaet mellem dem og dermed understrege deres samhørighed. I sproglig forstand er det meget fornuftigt.

Du finder de officielle kommaregler blandt retskrivningsreglerne på Dansk Sprognævns website – de gemmer sig under § 45-51. Kendskab til disse syv retskrivningsparagraffer har temmelig stor betydning for dit skriftsprog.

Link
Her finder du § 49 i de officielle retskrivningsregler.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post19

Kommacase II

KommaOprettet af Lars Christensen 2013-10-03 14:00:26
Kommakorrektion
Dette indblik i en sprogkonsulents hverdag drejer sig om en uddybende forklaring i en e-mailkorrespondance. I forbindelse med en korrekturopgave har jeg korrigeret et komma i en helhed, og kunden er interesseret i at vide, hvorfor den oprindelige kommatering er ukorrekt. Der bruges startkomma i teksten.

Den problematiske kommatering optræder i denne helhed: "De fleste oste skal ud af køleskabet en time før servering, men vent med at pakke dem ud, til de skal serveres for at undgå, at overfladen bliver tør."

Jeg har flyttet det sidste komma i helheden tre pladser til venstre: "De fleste oste skal ud af køleskabet en time før servering, men vent med at pakke dem ud, til de skal serveres, for at undgå at overfladen bliver tør."

Argument
Mit argument for at korrigere kommateringen tager sig således ud:

"Der er ingen tvivl om, at sætningen 'til de skal serveres' skal isoleres vha. kommaer i den oprindelige helhed. Samtidig er det også nødvendigt at adskille sætningen 'til de skal serveres' og sætningsdelen 'for at undgå'. Hvis disse to dele ikke adskilles, resulterer det i en meningsforstyrrende kombination ('til de skal serveres for at undgå'). Nogle vil måske insistere på, at man også skal placere et komma inden det sidste 'at' i helheden ('[...] dem ud, til de skal serveres, for at undgå, at overfladen bliver tør.'), men det vil efter min mening føre til noget rod, som ikke klæder helheden. Sammenfletningen af sætninger i den oprindelige helhed gør den kompleks, men helheden er fuldstændig korrekt i sproglig henseende. Det er først i forbindelse med tegnsætningen, at man for alvor finder ud af, hvor sammenflettede de enkelte sætninger rent faktisk er.

Min ændring kan måske bedst forklares ved at bytte lidt rundt på sætningerne i den sidste del af helheden: 'De fleste oste skal ud af køleskabet en time før servering, men for at undgå at overfladen bliver tør, bør du vente med at pakke dem ud, (ind)til de skal serveres.' Den oprindelige helhed er som sagt kompleks, og der er tale om et tilfælde, hvor kommareglerne på sin vis kommer til kort."

Links
De aktuelle kommaregler (Retskrivningsordbogen 2012) er naturligvis frit tilgængelige via Dansk Sprognævns website, og i denne sammenhæng kunne det måske være interessant at se nærmere på den allersidste kommaparagraf, § 51. Man skal dog tænke sig rigtig godt om, inden man henviser til lige netop den paragraf. Det kan nemt gå helt galt.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post13

Kommacase I

KommaOprettet af Lars Christensen 2013-06-24 13:45:40
Kommakorrektion
Dette indblik i en sprogkonsulents hverdag drejer sig om en kommadiskussion i en e-mailkorrespondance. I en tekstrevision har jeg peget på et problematisk komma i en tekst, men en repræsentant for den organisation, der står bag teksten, forsvarer kommaets placering. Der bruges startkomma i teksten.

Det problematiske komma optræder i denne helhed: "Skal du bruge fagudtrykket, men forklare det første gang, du bruger det?" Jeg påpeger, at det sidste komma skal flyttes to pladser til venstre: "Skal du bruge fagudtrykket, men forklare det, første gang du bruger det?"

Min oprindelige kommakorrektion afvises på denne måde: "Hvad angår kommateringen på side 8, var og er der valgfrihed i Retskrivningsordbogen, jf. § 55 (2) i 3. udgave."

Argument
Mit efterfølgende argument tager sig således ud (visse informationer er udeladt vha. kantede parenteser for at sikre modpartens anonymitet):

"Din bemærkning vedr. kommaet på side 8 [...] er lidt ulden. Du refererer til § 55.2 i 3. udgave af Retskrivningsordbogen (2001). I juni 2004 blev § 45-57 (kommareglerne) i 3. udgave af Retskrivningsordbogen erstattet af seks nye paragraffer – i første omgang i en selvstændig publikation. Disse nye kommaregler blev indarbejdet i retskrivningsreglerne i 4. oplag af Retskrivningsordbogen (stadigvæk 3. udgave, men udgivet i 2005) som § 45-51. Hvis jeres [tekst] er skrevet før juni 2004, er det okay at referere til § 55.2, men så gammel er teksten vel ikke?

Den helhed, som det pågældende komma indgår i, tager sig således ud: 'Skal du bruge fagudtrykket, men forklare det første gang, du bruger det?' I dette tilfælde skal vi forholde os til § 50.3-4. (Her refererer jeg til den aktuelle Retskrivningsordbog fra 2012, men kommareglerne er stort set identiske med dem fra 2004. I den selvstændige publikation fra 2004 er der tale om § 5.3-4 – se evt. linket ovenfor). Det aktuelle tilfælde ligner et eksempel, der passer til § 50.4, men det er § 50.3, vi skal forholde os til. Der er ikke tale om en udeladt tidskonjunktion som da, når, mens eller hvor (ingen af disse konjunktioner kan indsættes efter 'første gang'). Der er tale om et adverbial som i § 50.3, og helheden har to forskellige betydninger, alt efter hvor kommaet placeres. Der er forskel på udtrykkene 'forklare det første gang, du bruger det' og 'forklare det, første gang du bruger det'. I [teksten] mener I ikke, at noget skal forklares for første gang, men at noget skal forklares på det tidspunkt, hvor det optræder for første gang i teksten. Hvis I holder jer til den nuværende kommatering, indikerer I, at forklaringen, der tales om i eksemplet, dukker op flere gange i løbet af teksten. Det hele er lidt kryptisk, men prøv at tænke lidt over det."

Links
De aktuelle kommaregler (Retskrivningsordbogen 2012) er naturligvis frit tilgængelige via Dansk Sprognævns website. Den relevante paragraf, § 50, kan også nærstuderes der.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post9
Næste »