Sproglige betragtninger

Sproglige betragtninger

Dansk Sprogrevisions blog om sprog, grammatik og retskrivning.


Syv sprogfejl du for alt i verden skal undgå i dit manuskript

SprogOprettet af Lars Christensen 2014-12-09 14:27:37
Læs hovedpointerne i sprogkonsulent og korrekturlæser Lars Christensens foredrag på BogForum 2014, "Syv sprogfejl du for alt i verden skal undgå i dit manuskript".

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post18

Replikgengivelse

RetskrivningOprettet af Lars Christensen 2014-03-28 14:07:33
Replikgengivelse er en sproglig sladrehank. Replikker medfører som regel en koncentration af tegnsætning i en tekst, og hvis tegnsætning ikke er din stærkeste side, vil replikgengivelse i din tekst, fx et bogmanuskript, blotlægge dette ømme punkt. Tegnsætningen i forbindelse med replikgengivelse kan nemt komme til at virke kaotisk, men sådan behøver det ikke at være. Retskrivningsreglerne giver dig flere muligheder at vælge imellem, og du bestemmer selv om replikkerne i din tekst skal ledsages af voldsom eller sparsom tegnsætning.

Det skal understreges at du ikke er tvunget til at holde dig til én repliktegnsætningsstrategi, men at du sagtens kan bruge flere forskellige strategier ad gangen inden for samme tekst. Mange er bange for denne sammenblanding da de frygter at teksten vil fremstå sjusket og sprogligt inkonsekvent, men i praksis er det meget vanskeligt at undgå denne sammenblanding i fx et romanmanuskript. Du kan fx gengive replikker vha. replikstreger samtidig med at du gengiver tanker uden repliktegn. Så længe du som forfatter holder tungen lige i munden og tænker dig grundigt om, er der intet der står i vejen for at du bruger flere af disse strategier på én gang.

NB! Læs hele blogindlægget, som har udviklet sig til en grundig gennemgang af Retskrivningsordbogens § 59 om replikgengivelse.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post17

Korrekturcase I

RetskrivningOprettet af Lars Christensen 2014-01-08 11:37:57
Korrekturproblem
Dette indblik i en sprogkonsulents hverdag drejer sig endnu en gang om en uddybende forklaring i en e-mailkorrespondance. I en længere tekst har jeg konsekvent ensrettet staveformen i forbindelse med substantiverne 'diskusprolaps' (med k) og 'discus' (med c). Kunden er interesseret i at vide, hvorfor det er en god idé at bruge de to forskellige staveformer inden for samme tekst.

Argument
Mit svar til kunden tager sig således ud:

"Udtrykket 'diskusprolaps' er meget almindeligt på dansk og bør derfor staves med k [...]. Udtrykket 'discus' (eller 'diskus') bliver derimod ikke brugt ret meget på dansk (det findes f.eks. ikke i Den Danske Ordbog), og danske sprogbrugere bruger normalt udtryk som bruskplade eller bruskskive i stedet for. Da udtrykket 'discus' hyppigst bruges i medicinsk sammenhæng, har jeg vurderet, at det vil være mest korrekt at bruge formen med c. Jeg er overbevist om, at denne form er den mest udbredte i den medicinske verden. Denne fremgangsmåde skaber ganske rigtigt et sammenstød mellem de to udtryk, men det sker der efter min mening ikke noget ved.

En af de første gange udtrykket 'discus' bruges i manuskriptet, er det netop formen med c, der er tale om, og dette har naturligvis også påvirket min ensretning af sproget i manuskriptet. Dette tidlige valg i manuskriptet har fået mig til at undersøge forskellen på de to former nærmere.

Det skal desuden tilføjes, at udtrykket 'diskos' er ret normalt på dansk [...], og også denne detalje har haft indflydelse på mit valg af formen 'discus' frem for 'diskus', fordi formen med k ('diskus') i princippet kan forveksles med 'diskos'."

Links
Opslagene diskusprolaps og diskos i Den Danske Ordbog.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post16

Punktum efter punktopstilling

RetskrivningOprettet af Lars Christensen 2013-11-22 12:47:08
Problemet
En punktopstilling er ikke bare en punktopstilling. Punktopstillinger i en tekst er ligesom alle andre skriftsproglige greb naturligvis indhyllet i retskrivningsregler, som har til formål at ensarte opstillingernes udformning og modvirke ulogisk skriftsproglig kommunikation. Mange sprogbrugere brænder meget krudt af på overvejelser over punktmarkører, brugen af store og små begyndelsesbogstaver, parallelitet mellem de enkelte punkter, tegnsætning før opstillingen (kolon eller ej?) og tegnsætning i forbindelse med de enkelte punkter i opstillingen. Disse overvejelser er vigtige og bør håndteres i overensstemmelse med de gældende retskrivningsregler, som naturligvis tager hånd om alle disse emner. Tegnsætningen efter selve punktopstillingen er der derimod ikke mange, der tænker over, men også i denne sammenhæng er der regler, man bør forholde sig til.

Hvad skal du gøre?
Dette emne er lidt mere hemmeligt, og i Retskrivningsordbogen bliver det slet ikke omtalt direkte. Man kan dog ræsonnere sig frem til den korrekte fremgangsmåde ved at se nærmere på, hvordan punkopstillinger udformes i afsnittet 'Retskrivningsregler' i Retskrivningsordbogen. I dette afsnit, som indeholder alle retskrivningsparagrafferne, afsluttes stort set alle punktopstillinger med punktum. Når det ikke sker, tyder det på, at der er tale om en fejl fra Dansk Sprognævns side (se f.eks. den sidste punktopstilling i § 19.1.a – her bruges der ikke et afsluttende punktum, på trods af at det modsatte er tilfældet i alle andre punktopstillinger i samme paragraf).

I artiklen 'Punktopstillinger' i Håndbog i Nudansk kan man læse, hvordan tegnsætning efter en punktopstilling skal gribes an:

"Det er som regel rimeligt at sætte et slutpunktum efter det sidste punkt i en punktopstilling, sådan som det er gjort i de fleste af eksemplerne hidtil. Der sættes dog normalt ikke slutpunktum i indholdsfortegnelser, tabeller, regnskaber og lign. (se eks. 1-3)" (s. 493, se detaljerede oplysninger om udgivelsen nedenfor).

Det skal understreges, at der ikke er tale om en officiel retskrivningsregel, men om en anbefaling i Håndbog i Nudansk. Retskrivningsreglerne beskriver ikke denne fremgangsmåde i forbindelse med punktopstillinger, men i teksten, som formidler retskrivningsreglerne, retter man sig efter den pågældende anbefaling i Håndbog i Nudansk.


Eksempler fra Retskrivningsordbogen

Eks. 1
(§ 10.2.b)

Alle andre konsonanter skrives enkelt:

festivalen, stencilen, dumrianer, leksikoner, marmoret.

(NB! Nogle vil måske indvende, at dette ikke er en punktopstilling, og det har de sådan set ret i. Men eksemplet er medtaget for at illustrere, at en opremsning som den herover minder meget om en punktopstilling, idet en afsluttende opremsning isoleres fra helheden og skiller sig ud fra den omgivende tekst. Der er ikke mange sprogbrugere, der vil udelade et afsluttende punktum i dette tilfælde, men hvorfor er der så så mange, der udelader punktum efter punktopstillinger?).

Eks. 2
(§ 12.9.b)

Navne på love mv. der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, skrives efter samme regler som navne på bøger, kunstværker mv.:

Jyske lov el. Jyske Lov
Chr. V's danske lov el. Chr. V's danske Lov
Magna charta el. Magna Charta.

Eks. 3
(§ 21.2)

Ord der ender på -s, -z eller -x, har genitiv på ' (apostrof, jf. § 6):

dette hus' indretning
Sofus' fødselsdag
Randers' erhvervsliv
cornflakes' sukkerindhold
den moderne jazz' udvikling
Marx' skrifter
Jacques' lillesøster
Calais' beliggenhed
en bordeaux' smag.


Eksempler fra Håndbog i Nudansk

Eks. 1
(s. 490)

I øjeblikket findes følgende programpakker:

Debitorbogholderi
Kreditorbogholderi
Budgetopfølgning
Lagerstyring
Budgetsimulering.

Programpakkerne kan købes både samlet og enkeltvis.

Eks. 2
(s. 491)

Man kan få opholdstilladelse hvis man

1) er fyldt 25 år
2) har dansk indfødsret
3) har bopæl her i landet
4) ikke er under konkurs.

Eks. 3
(s. 491)

MENUFORSLAG
1) Kold ovnbagt laks
2) Pebermarineret kalkunbryst
3) Fransk brie med ristede sesamfrø
4) Hasselnødderand, groft blendet, overtrukket med chokolade
5) Kaffe.

Eks. 4
(s. 492)

Lederen har til opgave:

– at udnytte og udvikle egne resurser
– at deltage i beslutningsprocesser, herunder udformningen af målsætninger
– at bistå i arbejdet med at effektivisere virksomheden
– at tilpasse organisationen til de aktuelle og fremtidige opgaver.

Eks. 5
(s. 493)

Gode råd ved skærmarbejde:

– Belysningsstyrken ved almindeligt kontorarbejde bør være omkring 500 lux.
– Placering af dagslys fra siden bør foretrækkes.
– Arbejdspladsen bør placeres så der ikke kommer reflekser i skærmen.
– Hvide eller meget lyse vægge bør undgås.


Litteratur og link
Artiklen 'Punktopstillinger' i Håndbog i Nudansk (s. 488-495) er uhyre vigtig og nyttig læsning i forbindelse med alle tænkelige overvejelser vedr. udformning af punktopstillinger.

(Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk. 6. udg. København, Politikens Forlag, 2013. 696 s.).

Afsnittet 'Retskrivningsregler' i Retskrivningsordbogen beskriver ikke eksplicit reglerne vedr. afsluttende punktum i punktopstillinger, men ved at notere sig, hvordan punktopstillingerne her udformes, kan man udlede, hvordan man bør gøre.

  • Kommentarer(2)//blog.dansksprogrevision.dk/#post15

Fæle fordanskninger

SprogOprettet af Lars Christensen 2013-10-11 13:15:19
Sproglige lån
På dansk bruger vi en lang række udtryk, som stammer fra andre sprog. Det er som regel engelsk, der fylder mest i vores hverdag ved siden af vores eget sprog, og derfor låner vi et væld af ord og udtryk herfra. Tendensen er ofte meget modepræget, og udtrykkene kommer og går. Især talesproget suger disse udtryk til sig, og mange af dem glider lige så stille ind i vores skriftsprog og bliver med tiden comme il faut. Har man det svært med denne tendens, er man på spanden. Den er kommet for at blive, og der er intet at stille op. Hvis man ikke betragter tendensen som en berigelse af det danske sprog, har man et alvorligt problem, og man vil aldrig kunne nyde en dansk tekst med ro i sindet. And that's how it is.

Tænke ud af boksen
Der er dog nogle meget populære engelske låneudtryk, som ikke fungerer særlig godt på dansk. Mange gange skyldes disharmonien, at oversættelsen er klodset. Kender du det uformelle engelske udtryk think out of the box? (Udtrykket findes også i varianten think outside the box). Udtrykket bruges flittigt på dansk – først og fremmest i talesproget – i den fordanskede form tænke ud af boksen. Den uhyre mundrette oversættelse er klodset på dansk og harmonerer ikke med andre danske faste udtryk, som involverer ud af eller boks (eller evt. kasse, æske, skrin, ramme). På engelsk læner den adverbielle del af udtrykket, out of the box, sig op ad andre lignende udtryk, men på dansk bruger vi ikke ud af boksen på denne måde, og derfor er den fordanskede udgave kunstig i dansksproget kontekst. Alternative bud på en oversættelse af udtrykket kunne være noget a la tænke kreativt/alternativt/ukonventionelt eller gribe noget an på en kreativ/alternativ/ukonventionel måde.

Uanset hvad har udtrykket tænke ud af boksen (og til dels tænke uden for boksen) bidt sig fast i det danske sprog, og bliver vi ved med at bruge det, vil det også udvikle sig til et fast udtryk i vores skriftsprog. Det kan vi ikke ændre på. Udtrykket er endnu ikke optaget i den halvofficielle Danske Ordbog, som normalt er meget progressiv og hurtigt opsnapper denne type meget udbredte udtryk, men jeg er alligevel overbevist om, at der vil gå lang tid, før vi finder tænke ud af boksen der. Jeg har dog før taget fejl.

Fra A til Z
Det kan være vanskeligt at argumentere for, at et udtryk som tænke ud af boksen er uhensigtsmæssigt at bruge på dansk, men i andre tilfælde synes argumenterne at ligge lige til højrebenet. Kender du udtrykket fra A til Z? Udtrykket er optaget i Den Danske Ordbog og har betydningen "fra begyndelse til slutning; helt igennem; grundigt". Der er ingen tvivl om, hvilket sprog udtrykket stammer fra, og der er heller ingen tvivl om, at udtrykket er håbløst på dansk. Prøv at se nærmere på det sidste bogstav i det danske alfabet.

NB! Denne tekst er et bidrag til serien Månedens Skrivetip i Skriveværkstedets nyhedsbrev, oktober 2013.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post14

Kommacase II

KommaOprettet af Lars Christensen 2013-10-03 14:00:26
Kommakorrektion
Dette indblik i en sprogkonsulents hverdag drejer sig om en uddybende forklaring i en e-mailkorrespondance. I forbindelse med en korrekturopgave har jeg korrigeret et komma i en helhed, og kunden er interesseret i at vide, hvorfor den oprindelige kommatering er ukorrekt. Der bruges startkomma i teksten.

Den problematiske kommatering optræder i denne helhed: "De fleste oste skal ud af køleskabet en time før servering, men vent med at pakke dem ud, til de skal serveres for at undgå, at overfladen bliver tør."

Jeg har flyttet det sidste komma i helheden tre pladser til venstre: "De fleste oste skal ud af køleskabet en time før servering, men vent med at pakke dem ud, til de skal serveres, for at undgå at overfladen bliver tør."

Argument
Mit argument for at korrigere kommateringen tager sig således ud:

"Der er ingen tvivl om, at sætningen 'til de skal serveres' skal isoleres vha. kommaer i den oprindelige helhed. Samtidig er det også nødvendigt at adskille sætningen 'til de skal serveres' og sætningsdelen 'for at undgå'. Hvis disse to dele ikke adskilles, resulterer det i en meningsforstyrrende kombination ('til de skal serveres for at undgå'). Nogle vil måske insistere på, at man også skal placere et komma inden det sidste 'at' i helheden ('[...] dem ud, til de skal serveres, for at undgå, at overfladen bliver tør.'), men det vil efter min mening føre til noget rod, som ikke klæder helheden. Sammenfletningen af sætninger i den oprindelige helhed gør den kompleks, men helheden er fuldstændig korrekt i sproglig henseende. Det er først i forbindelse med tegnsætningen, at man for alvor finder ud af, hvor sammenflettede de enkelte sætninger rent faktisk er.

Min ændring kan måske bedst forklares ved at bytte lidt rundt på sætningerne i den sidste del af helheden: 'De fleste oste skal ud af køleskabet en time før servering, men for at undgå at overfladen bliver tør, bør du vente med at pakke dem ud, (ind)til de skal serveres.' Den oprindelige helhed er som sagt kompleks, og der er tale om et tilfælde, hvor kommareglerne på sin vis kommer til kort."

Links
De aktuelle kommaregler (Retskrivningsordbogen 2012) er naturligvis frit tilgængelige via Dansk Sprognævns website, og i denne sammenhæng kunne det måske være interessant at se nærmere på den allersidste kommaparagraf, § 51. Man skal dog tænke sig rigtig godt om, inden man henviser til lige netop den paragraf. Det kan nemt gå helt galt.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post13
« ForrigeNæste »