Sproglige betragtninger

Sproglige betragtninger

Dansk Sprogrevisions blog om sprog, grammatik og retskrivning.


Replikgengivelse

RetskrivningOprettet af Lars Christensen 2014-03-28 14:07:33
Replikgengivelse er en sproglig sladrehank. Replikker medfører som regel en koncentration af tegnsætning i en tekst, og hvis tegnsætning ikke er din stærkeste side, vil replikgengivelse i din tekst, fx et bogmanuskript, blotlægge dette ømme punkt. Tegnsætningen i forbindelse med replikgengivelse kan nemt komme til at virke kaotisk, men sådan behøver det ikke at være. Retskrivningsreglerne giver dig flere muligheder at vælge imellem, og du bestemmer selv om replikkerne i din tekst skal ledsages af voldsom eller sparsom tegnsætning.

Det skal understreges at du ikke er tvunget til at holde dig til én repliktegnsætningsstrategi, men at du sagtens kan bruge flere forskellige strategier ad gangen inden for samme tekst. Mange er bange for denne sammenblanding da de frygter at teksten vil fremstå sjusket og sprogligt inkonsekvent, men i praksis er det meget vanskeligt at undgå denne sammenblanding i fx et romanmanuskript. Du kan fx gengive replikker vha. replikstreger samtidig med at du gengiver tanker uden repliktegn. Så længe du som forfatter holder tungen lige i munden og tænker dig grundigt om, er der intet der står i vejen for at du bruger flere af disse strategier på én gang.

NB! Læs hele blogindlægget, som har udviklet sig til en grundig gennemgang af Retskrivningsordbogens § 59 om replikgengivelse.

  • Kommentarer(0)//blog.dansksprogrevision.dk/#post17