Sproglige betragtninger

Sproglige betragtninger

Dansk Sprogrevisions blog om sprog, grammatik og retskrivning.


Tankestreger der driller

RetskrivningOprettet af Lars Christensen 2017-10-04 15:34:49
Hvad er en tankestreg?
Tankestregen skal betragtes som en mellemting mellem komma og punktum – den er kommaets storebror og punktummets lillebror. Tankestregen minder lidt om semikolonet, men kan bruges mere frit end semikolonet som i højere grad er låst fast af retskrivningsreglerne end tankestregen er. Semikolonet skal først og fremmest bruges mellem to helsætninger, mens tankestregen ikke er bundet af denne regel. Tankestregen kan derfor bruges til mange ting, og det er svært at finde eksempler på tilfælde hvor det er direkte ukorrekt at bruge dette tegn. I tilfælde hvor tankestregen bør ændres til et andet tegn, fx komma eller punktum, drejer det sig som regel om at du ikke rigtig vinder noget ved at bruge tankestregen, og at du lige så godt kan bruge et andet og mere almindeligt tegn.

Tankestregen er ofte et stilistisk valg. Netop fordi det er muligt at bruge et andet tegn i stedet for tankestregen, er der nogle der ikke bryder sig om tegnet. Også her er der en lighed med semikolonet, som mange afholder sig fra at bruge. Forskellen er dog at tankestregen typisk betragtes som et ungdommeligt tegn, mens semikolonet betragtes som et lidt altmodisch tegn. Det skal understreges at det er helt korrekt at bruge begge tegn, men at du nok skal passe på med at bruge dem alt for meget i din tekst. Hvis din tekst er sovset ind i tankestreger eller semikoloner – eller måske begge dele – kan du være helt sikker på at læseren vil reagere på det, og i så fald forstyrrer din tegnsætning teksten. Den slags er som regel ikke en god idé.

Fire klassiske problemer
Der er især fire tilfælde hvor tankestregen ofte bruges forkert:

1. Tankestregen forveksles med en bindestreg
2. Tankestregen bruges forkert i titler
3. Tankestregen placeres uhensigtsmæssigt i linjen
4. Tankestregen bruges som en unødvendig kildemarkør.

1. Tankestregen forveksles med en bindestreg
En bindestreg (-) er ikke en tankestreg (–). Der er tale om to vidt forskellige tegn med to vidt forskellige funktioner. Læs mere om dette problem her.

2. Tankestregen bruges forkert i titler
En bogtitel eller lignende suppleres ofte med en undertitel. Undertitlen er naturligvis sekundær og placeres ofte på en separat linje på forsiden og på titelbladet:

Aflivningen
En personlig beretning om det danske bandemiljø

Her er alt fint, men der kan opstå et problem hvis du ønsker at skrive hele denne titel i én linje. Her kan en tankestreg hjælpe dig, men du skal huske at bruge tankestregen rigtigt. Det er fristende at skrive på denne måde: "Aflivningen – En personlig beretning om det danske bandemiljø". Denne form er dog ikke korrekt, for det er ikke hensigtsmæssigt at bruge et stort begyndelsesbogstav efter en tankestreg, medmindre der er tale om et proprium.

I titeleksemplet ovenfor bruges der stort begyndelsesbogstav i undertitlen pga. linjeskiftet, men hvis du skriver titlen i én linje, skal du skrive på denne måde: "Aflivningen – en personlig beretning om det danske bandemiljø".

Indimellem dukker denne ukorrekte form også op:

Aflivningen
– En personlig beretning om det danske bandemiljø


Her bruges der linjeskift i forbindelse med undertitlen, men af en eller anden grund er tankestregen bevaret. Her er det ikke nødvendigt at bruge tankestregen da vi jo allerede har en markør i form af linjeskiftet. Tankestregen har ikke nogen funktion her og skal derfor udelades.

3. Tankestregen placeres uhensigtsmæssigt i linjen
Når der bruges tankestreg i en tekst, er det bedre at indlede en linje med en tankestreg end at afslutte en linje med en tankestreg. At afslutte en linje med en tankestreg virker uharmonisk og bør undgås. Hvis to tankestreger bruges til at isolere en tekstdel, er det også en god idé at holde de to tankestreger i samme linje.

I praksis kan det være temmelig vanskeligt at overholde disse to anbefalinger. Hvis der bruges tekstspalter, er det som regel umuligt at holde de to tankestreger i samme linje, og det er ikke altid nødvendigt at sætte himmel og jord i bevægelse for at undgå at afslutte en linje med tankestreg. Der er tale om anbefalinger, og det er en god idé at rette sig efter dem – hvis det altså er muligt.

4. Tankestregen bruges som en unødvendig kildemarkør
Når der bruges citater i en tekst, er det naturligvis meget normalt at oplyse hvor citatet stammer fra. Citater er ofte fremhævet i en tekst ved hjælp af fx justerede sidemargener og anførselstegn eller kursiv, og kildeoplysningerne placeres som regel under citatet:

"Mens vi som politikere står inde i bokseringen og banker løs på hinanden, går verden videre udenfor. Vi svigter vores fælles politiske ansvar for at finde løsninger når vi bruger tiden på at promovere os selv eller bekrige hinanden som værende henholdvis liberale naivister der vil tillade alt, eller betonnationalister der vil forbyde alt."
– Mette Bock, kultur- og kirkeminister (LA)

I eksemplet herover er der indsat en tankestreg foran kildeoplysningerne nederst, og mange er overbevist om at man skal bruge en tankestreg her. Men hvorfor skulle det være nødvendigt at indsætte en tankestreg her? Oplysningerne er adskilt fra citatet ved hjælp af et linjeskift (der kan også bruges et linjemellemrum), og der er ikke anførselstegn omkring oplysningerne. Vi ved at disse oplysninger ikke udgør en del af citatet ovenover, så hvorfor skal vi bruge endnu en markør for at understrege dette? Hvis tankestregen udelades, undgår vi et unødvendigt tegn, og teksten er mere enkel og elegant:

"Mens vi som politikere står inde i bokseringen og banker løs på hinanden, går verden videre udenfor. Vi svigter vores fælles politiske ansvar for at finde løsninger når vi bruger tiden på at promovere os selv eller bekrige hinanden som værende henholdvis liberale naivister der vil tillade alt, eller betonnationalister der vil forbyde alt."
Mette Bock, kultur- og kirkeminister (LA)

§ 55
Læs også om tankestregen i retskrivningsreglernes § 55.

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.